Birgit er en gudsbenådet vinkender og madkunstner. Stammer oprindelig fra Fanø. Hendes slægt kan føres tilbage til slutningen af 16-hundredtallet i Sønderho, hvor hun også var 9. Generation på Sønderho Kro. Efter 19 års utroligt spændende kroliv bor hun nu her ved Limfjorden. Hun har levet sammen med Niels siden 1968. Den fandt sammen via kunstnere og de sidste år er hun selv med stor succes begyndt på tegne / mand og udstille. 

Tegneriet startede egentlig efter en frustrerende oplevelse med gadebørn i det Sydlige Indien i 2011, hvor hun og Niels arbejde 3 mdr som frivillige i en skole / primitiv lejr for børn fra bunden af det indiske samfund.

Hendes tegninger er båret af en dejlig humor og stor grafisk tegnekunnen.

Antaget på ”Limfjordens censurerede udstilling 2013” med 4 arbejder. Med på ”Limfjordens Påskeudstilling 2014”.

Udstiller flere gange om året bl.a. Vestjyske kunstnere, firmaer m.fl.

"Økoko på aprilgræs". farvelagt tegning 30x40 af Birgit Sørensen

Niels har tegnet og malet hele livet. Derudover en praktisk gør-det-selv mand, underviser, globetrotter, kryddersnapseentusiast - gennem 19 år krovært med alsidige arbejdsbeføjelser som regnskab, vedligehold, servering, foredragsholder mm. Nu har han helliget sig sin kunst, sit sted og dets gæster.